Nye svenske regler for lyddæmpere på vej og særtilbud ved udstilling på messe

Sverige vil sidestille lyddæmpere med ammunition

Ifølge det svenske Justitsministerium vil lyddæmpere fremover ikke kræve en separat tilladelse, præcis som det er sket i Danmark hvor lyddæmpere er blevet sidestillet med riffelammunition. Ligesom i Danmark har en sådan ændring længe været efterspurgt af både våbenhandlerbranchen, såvel som blandt våbenbrugere. Argumentet for afskaffelsen af kravet om separat tilladelse er angiveligt at det vil mindske administrationen, samt at lyddæmperen ikke har nogen effekt på den praktiske anvendelse af et skydevåben.

Lovændringen skal efter planen træde i kraft den 1. juli 2022.

Ifølge det svenske magasin, Jaktjournalen, sælges to ud af tre våben i Sverige med lyddæmper.

 

Særtilbud ved udstilling på messe

Som medlem af Danmarks Våbenhandlerforening (DV) kan du få unikke rabatter i forbindelse med udstilling på messen Nordic Outdoor Show i Fredericia. Læs mere fra projektleder Henrik Vestergaard Hove-Nielsen herunder: 

---

Nordic Outdoor Show 2022 er det første event i Danmark hvor hele outdoor-universet samles under et tag og en del af outdoorsegmentet er Jagten, hvorfor den selvfølgelig har fået sin helt egen plads og andel på Nordic Outdoor Show.

Skydebaner

Som en vigtig del af eventet kan vi tilbyde publikum og udstillerne adgang til midlertidig haglskydebane, sporting- og jagtbaner lige ved indgangen, samt adgang til forsvaret riffelbane hvortil der vil være pendlerbus efter behov. (transport 5 min.)

Programmet for skydebanerne udarbejdes i samarbejde med de udstillere af våbenhandlerforeningen, der kommer på Nordic Outdoor Show, og vi ser frem til en weekend med masser af gode skydninger og spændende aktiviteter.

B2B-område

Som en del af udstillingen tilbyder vi, de medlemmer af våbenhandlerforeningen som er grossist, distributør eller producent, at udstille i det særligt anlagte B2B område. Det er ikke muligt at lave salg fra området, hvilket tydeligt vil være tilkendegivet ved indgangen til området.

Unik mulighed

Som udstiller i B2B-området, får du en hel stribe af unikke muligheder, du ellers ikke vil få, og derudover får du en pris der klart modsvarer, at der intet salg er fra standen. Når vi på Nordic Outdoor Show ser ind i fremtiden, så har vi sammen med advisory boardet tænkt stort, og vi er klar til at vokse, også på B2B-området.

RING og hør nærmere om det helt unikke tilbud som vi giver medlemmer af våbenhandlerforeningen.

 

Henrik Vestergaard Hove-Nielsen

Projektleder

Nordic Outdoor Show

tlf. 2777 0054

mail: hh@messec.dk