Kære medlemmer
I ønskes en god Black Friday/Black Weekend med godt gang i salget. Her en række aktuelle nyheder fra våbenområdet.
Nyt høringssvar: Kraftig kritik af højere afgifter for våbentilladelser
Som led i forhandlingerne om politiets og anklagemyndighedens økonomi har regeringen sendt et udkast til lovforslag i høring, der skal ændre i våbenloven. Konkret lægger regeringen op til at slå de to afgiftssatser for våbentilladelser sammen til én - uanset om man allerede har fået våbentilladelse eller ej og pris- og lønregulere afgiften, som har ligget fast siden 1990.
Dette betyder, at en våbentilladelse, som i dag koster 840 kroner første gang, man søger - og derefter 420 kroner, såfremt man allerede er i besiddelse af en våbentilladelse - fremover vil koste 1.085 kroner, uanset om man førhen har fået en våbentilladelse. Dette er en markant forhøjelse af en afgift, der i forvejen pålægges våbenbrugere for at udøve deres hobby. Årsagen til, at afgiften lander på 1.085 kroner, er fordi det nuværende afgiftsniveau ville være henholdsvis 1.427 og 714 kroner, såfremt de eksisterende afgiftsniveauer skulle reguleres ift. 2020-priser.
I sidste ende er denne lovændring en de facto skattestigning på våben, som vil belaste en hel branche – og dette i et år som i forvejen har været ekstremt hårdt for detailhandlen generelt. Udover diverse nedlukninger og begrænsninger i selve detailhandlen, har våbenhandlerbranchen også været udfordret af lukkede skydebaner i foråret samt markant forlængede sagsbehandlingstider hos Politiets Administrative Center, som resultat af deres opgaveløsning i forbindelse med corona.
I stedet for en afgift på våbentilladelse burde det være et gebyr, der alene gik til at dække politiets sagsbehandling. Med en afgift ryger provenuet ind i statskassen, hvor det kan gå til at lappe huller andre steder i budgettet frem for at komme våbenbrugere til gode.
Læs hele høringssvaret
EU-direktiv om våbenmærkning gælder ikke våben fra andre EU-lande produceret før dets ikrafttrædelse
EU’s våbenmærkningsdirektiv trådte tidligere på året i kraft i Danmark. Læs høringssvar fra marts Det betyder kort opsummeret, at alle såkaldt væsentlige våbendele fremover skal være mærket med et unikt identifikationsnummer, hvis det skal markedsføres i EU. Direktivet har givet en hel del praktiske udfordringer, og der er fortsat en masse udestående spørgsmål angående dets implementering i Danmark, og hvordan det stiller branchen.
Der er til gengæld ikke tvivl om, at der ved import af ældre våben- eller våbendele fra andre EU-lande ikke er et krav om, at de skal være mærket. Det væsentlige er her, om delen er blevet produceret før våbenmærkningskravet er trådt i kraft. Dvs. hvis en del produceret i år 2000 skal importeres af en dansk våbenhandler fra eksempelvis Finland, så gælder mærkningskravet ikke – våbendelen er aldrig blevet mærket, og kan derfor ikke angives i importansøgningen. Er delen af nyere fabrikat - eksempelvis 2020, så skal identifikationsnummeret angives ved ansøgning om import.
Kommer delen fra uden for EU skal den mærkes i Danmark af importøren, såfremt der ikke er tale om transit.
Oplever I udfordringer med våbenmærkningen generelt, opfordres I til at skrive eller ringe til sekretariatet med henblik på, at vi kan løfte problemstillingerne overfor myndighederne.
Hele loven kan læses her
Påmindelse: Salg af haglgeværer til jægere under 18 kræver ikke forældresamtykke
Danmarks Jægerforbund har gjort Danmarks Våbenhandlerforening opmærksom på, at nogle våbenhandlere har bedt om forældresamtykke ved salg af glatløbede haglgeværer til unge under 18 med jagttegn. Det er imidlertid ikke nødvendigt. Forældresamtykket til erhvervelse af jagttegn giver i forvejen jagttegnsindehavere under 18 år mulighed for at erhverve glatløbede haglgeværer og ammunition hertil. Det er derfor ikke nødvendigt at indhente yderligere forældresamtykke.
Ved aflæggelse af jagttegnsprøven skal unge, der ikke er fyldt 18 år, forevise skriftligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e) til, at prøven kan aflægges samt til at jagttegn kan erhverves, hvis den bestås.
Ved underskrift på den vedhæftede samtykkeerklæring skriver forældremyndighedens indehaver(e) bl.a. under på følgende:
”I den forbindelse er jeg vidende om, at jagttegnet efter våbenloven giver indehaveren mulighed for til eget brug at erhverve, besidde, bære og anvende glatløbede haglgeværer samt ammunition hertil.”
Ifølge våbenbekendtgørelsens § 52 fremgår det i øvrigt, at ved erhvervelse af glatløbede haglgeværer, eller luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm, er det købers ansvar, at der inden 8 dage fra erhvervelsen foretages anmeldelse herom til politiet.
Det er altså groft sagt kun ved ansøgning om våbentilladelse til riflede våben, at en jæger under 18 år skal vedlægge en samtykkeerklæring underskrevet af forældre/værge. Forældre/værge skal i dette tilfælde underskrive, da der ifm. ansøgning skal gives samtykke til, at politiet må undersøge ansøgeren, og da ansøgeren ikke er myndig, kan han/hun ikke give dette samtykke.
