Hør om ny medlemsaftale på generalforsamlingen d. 28/3

Tirsdag den 28. marts afholder Danmarks Våbenhandlerforening sin ordinære generalforsamling. Traditionen tro vil den finde sted på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Vil du med? Så skriv hurtigst muligt til sekretariatet på mlv@danskerhverv.dk - af hensyn til bestilling af forplejning er tilmelding senest fredag den 24. marts.

Jef Jefsen fra Herning Pengeskabsfabrik vil komme og fortælle om et nyt samarbejde mellem virksomheden og Danmarks Våbenhandlerforening - og hvad du som våbenhandler kan bruge det til. Derudover vil der blive givet mulighed for, at foreningens medlemmer kan drøfte mulighederne for et kollektivt søgsmål mod staten, grundet de økonomiske tab der skyldtes det nye IT-system. 

Program for dagen
kl. 09.00 – 09.30 Ankomst / morgenbuffet / networking
kl. 09.30 – 11.30 Ordinær generalforsamling
kl. 11.30 – 12.00 Præsentation af nyt samarbejde med Herning Pengeskabsfabrik v/ Jef Jefsen

kl. 12.00 – 12.30 Drøftelse af mulighederne for kollektivt søgsmål mod staten for tab i forbindelse med implementeringen af det nye IT-system 
kl. 12.30 – Frokost / afslutning


Vi håber, at du har lyst og mulighed for at deltage på dagen - og møde kolleger og drøfte branchens fremtidige udfordringer.